Byens institutioner og kirker inviterer også indenfor til blandt andet musik og hygge.
Kaffe og Juicebar
Caféen holder åbent til VallekildeJul 6. & 7. december.
Vi holder åbent i vores lille café lørdag og søndag kl. 12 – 17.
Her kan du komme ind og nyde julehyggen sammen med os.
Vi serverer:
Hjemmelavet suppe med brød
Hjemmebagte kager
Æbleskiver
Gløgg
Samt alle de varme drikke, du normalt finder i vores kaffe- og juicebar.
Du kan vælge at sidde udenfor ved bålet, hvor vi sørger for hyggelig stemning, eller indenfor i caféen, hvor der er lunt og rart.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en weekend fyldt med varme, smag og julestemning i Vallekilde.
Korskirken
Korskirken i Vallekilde byder igen i år indenfor til koncert i den smukke kirke.
Program
Händels Messias
Händels Messias er kendt og elsket og der er en tradition for store opførelser med mange korsangere og et stort orkester. Denne lørdag i Korskirken kan man høre Messias i en kammerudgave med lille kor og orkester.
Det bliver en let og dansende Messias med stor klarhed og præcision.
Fire sangere fra det anerkendte ensemble Theatre of Voices synger solistpartierne og synger korsatserne sammen med Odsherred Kammerkor. Fire barokstrygere og en cembalist fuldender ensemblet og det hele ledes af Bjørn Monberg.
Billetter á 125 kr. kan købes på Place2book (link - https://place2book.com/da/sw2/...)- eller ved indgangen.
Dørene åbnes kl. 13.30
Den Gamle Friskole
Her kan børn og barnlige sjæle klippe julepynt, flette hjerter, lave smukke engle af papirstrimler og sjove nisser mm.
Søndag kan man også binde en krans af naturens materialer.
Program
Julestue – Kreativt værksted
Lørdag kl. 11-13
Søndag kl. 11-16.
Vallekilde Kirke
Vallekilde Kirke afholder gudstjeneste med genindvielse af kirkens nyrestaurerede prædikestol og lydhimmel.
Program
Gudstjeneste
Søndag den 7. december, kl. 10.30
Gudstjeneste i Vallekilde Kirke med genindvielse af kirkens nyrestaurerede prædikestol og lydhimmel. Biskop Ulla Thorbjørn Hansen prædiker ved gudstjenesten.
Heste
Vi rider rundt i julerødt og hilser på folk og siger god jul om søndagen.